Vi har samlet 44 dobbeltklæbende tape fra 14 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
-26%
-26%
-25%
-25%
-26%
-26%
-25%
-25%
-25%
-25%
-25%
-23%
-20%
-15%
-14%
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 14 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Dobbeltklæbende tape er ikke ét produkt, men en hel produktfamilie, hvor forskellene ligger skjult inde i rullen. To ruller kan se identiske ud og alligevel opføre sig vidt forskelligt, når du sætter dem på en malet væg, en rude eller et stykke plast. Den tape, der holder et skilt fast på en glat glasdør i årevis, er sjældent den samme, som du bør bruge til at samle to stykker karton.
Derfor giver det sjældent mening at spørge, hvilken dobbeltklæbende tape der er bedst. Det relevante spørgsmål er, hvad den skal sidde på, hvor meget den skal bære, om den skal kunne fjernes igen, og om den skal sidde ude eller inde. Når de fire ting er afklaret, indsnævrer udvalget sig hurtigt.
De fleste dobbeltklæbende tapes er bygget op af tre lag: et bærermateriale i midten, klæbestof på begge sider og et beskyttende slipmateriale — den blanke eller matte strimmel, du trækker af. Bæreren giver tapen styrke og tykkelse, mens klæbestoffet afgør, hvad den kan hæfte på.
En særlig gruppe kaldes transfertape. Den har intet bærermateriale, kun et lag klæbestof på en aftagelig bagside. Den er ekstremt tynd og bruges, hvor der ikke må være synlig tykkelse mellem to flader. Til gengæld udligner den ingenting: er den ene overflade ru eller skæv, får du kun kontakt på toppene.
Skumbæreren er den tykke, bløde type, du typisk finder i montagetape. Skummet gør to ting: det udligner ujævnheder, så klæbestoffet får kontakt over hele fladen, og det optager bevægelse, når materialer udvider sig i varme og trækker sig sammen i kulde. Det er derfor, skumtape ofte anbefales til at montere ting på vægge og facader.
Filmbærere af polyester er tynde, stærke og formstabile. De bruges, hvor tapen skal være næsten usynlig, og hvor de to flader i forvejen slutter tæt. Papir- og vævbårne tapes er den billige ende: de er nemme at rive over i hånden og fine til papir, karton og midlertidige opgaver, men de tåler hverken fugt eller belastning særlig godt.
Gummibaserede klæbestoffer griber hurtigt fat. De har høj startklæb og fungerer godt på papir, pap og lidt porøse materialer. Til gengæld tåler de generelt dårligere varme, UV-lys og olie, og over tid kan de blive hårde eller klistrede.
Akrylklæbere føles ofte "svagere" i det øjeblik, du trykker dem på. Til gengæld opbygger de styrke, efterhånden som klæbestoffet flyder ud og får kontakt med overfladen, og de tåler normalt sollys, temperaturskift og fugt langt bedre. Til alt, der skal sidde længe — og især udendørs — er akryl som regel det rigtige valg.
Silikoneklæbere er en specialvare. De bruges dér, hvor almindelige klæbestoffer ikke bider, typisk på silikonegummi og enkelte glatte plasttyper, og hvor der er høje temperaturer. De er sjældent nødvendige i et almindeligt hjem.
Det mest almindelige svar på "hvorfor faldt den ned?" handler ikke om tapen, men om det, den sad på. Glas, metal, lakeret træ og de fleste hårde plasttyper er lette at klæbe på. Polypropylen og polyethylen — den type plast, mange opbevaringskasser og legetøj er lavet af — er derimod berygtet svære, fordi klæbestoffet ikke får ordentligt fat i overfladen. Til dem findes der særlige primere og tapes, der er beregnet til formålet.
Pulverlakerede overflader, silikoneholdige malinger, letrengørende vægmaling og ubehandlet murværk er også risikable. Murstenens overflade smuldrer, og malingslaget kan slippe væggen, længe før tapen slipper malingen. Er du i tvivl, så test på et lille, skjult sted først.
Producenter angiver ofte en vejledende belastning per længde eller per areal, og den er beregnet på ideelle betingelser: rene, tørre, plane flader ved stuetemperatur. I virkeligheden bør du regne med en god sikkerhedsmargin og fordele tapen, så vægten hviler på flere striber frem for én.
Vær samtidig opmærksom på belastningens retning. Tape er stærkest, når trækket sker parallelt med fladen, og svagest, når noget hiver vinkelret ud fra væggen — det svarer til at pille tapen af. En hylde, der bærer nedad langs væggen, er en helt anden opgave end en knage, man hænger en tung taske i.
Udendørs skal tapen klare tre ting på én gang: UV-stråling, fugt og temperaturskift fra frost til brændende sol på en sydvendt flade. Her er skumtape med akrylklæber typisk det, der anbefales, fordi skummet kan optage de bevægelser, materialerne laver hen over døgnet.
Selve monteringen er også temperaturfølsom. Klæbestof, der påføres i kulde, flyder dårligt ud og får aldrig fuld kontakt. Følg den minimumstemperatur, producenten angiver på emballagen eller databladet, og monter helst indendørs eller på en mild dag.
Der findes tapes, der er designet til at kunne fjernes uden at ødelægge underlaget, ofte ved at man trækker i en strimmel, så limen strækker sig og slipper. De er praktiske i lejeboliger og til ting, der skal flyttes.
En permanent montagetape er derimod tænkt som en varig samling. Den kan i praksis fjernes med tålmodighed, en tynd tråd eller wire til at save igennem skummet og et egnet limfjernermiddel — men regn med, at underlaget kan tage skade. Vælg bevidst, før du trykker til, i stedet for at håbe bagefter.
Bredden bestemmer arealet og dermed bæreevnen. Tykkelsen bestemmer, hvor meget ujævnhed tapen kan udligne — jo ruere overflade, jo tykkere skum. Længden handler mest om økonomi: store ruller er billigere per meter, men klæbestof har begrænset holdbarhed, så en kæmperulle er kun en fordel, hvis du faktisk bruger den.
Til opgaver som spejle, skilte og lister findes tapen også som færdigskårne strips og puder. De koster mere per stykke, men du undgår spild og skæve snit.
Forberedelsen er den billigste måde at forbedre resultatet på. Fladen skal være ren, tør og fri for fedt, støv og silikonerester. Almindelig husholdningsrengøring efterlader ofte en hinde, der ødelægger vedhæftningen, så et fedtfrit rensemiddel som isopropylalkohol er som regel et bedre valg. Lad overfladen tørre helt.
Tryk derefter tapen godt til over hele fladen — det er trykket, ikke tiden, der skaber kontakt mellem klæbestof og overflade. Undgå at røre klæbefladen med fingrene, og giv samlingen ro, mens styrken opbygges. Databladet angiver, hvornår den fulde klæbestyrke er nået.
De billigste ruller er typisk papir- eller filmbårne tapes til kontor og hobby. Mellemklassen dækker de fleste montageopgaver i hjemmet, mens de dyreste er skumtapes med akrylklæber fra kendte producenter som 3M, tesa og Scapa, hvor der følger dokumenteret ydelse med.
Regnestykket afhænger af, hvad der sidder i tapen. Skal en badeværelseshylde eller et nummerskilt sidde fast, er merprisen for en professionel montagetape ubetydelig sammenlignet med besværet ved at gøre arbejdet om. Til at holde et stykke gavepapir på plads er det omvendt spild.
Klæbestof ældes. Tape opbevares bedst tørt, mørkt og ved almindelig stuetemperatur — ikke i en kold garage eller et varmt vindue. Lad slipmaterialet blive siddende, indtil tapen skal bruges, og undgå at rullen samler støv på kanten.
Dobbeltklæbende tape er som udgangspunkt en engangsvare. Har du først trukket den af, er klæbefladen forurenet, og den vil ikke hæfte lige så godt igen. Skal noget flyttes, er ny tape næsten altid billigere end et mislykket forsøg.
Til lette ting på plane, faste overflader er tape ofte en fin løsning — og undgår huller. Til noget, der bærer personer eller tunge genstande, eller hvor et svigt kan gøre skade, er mekanisk fastgørelse stadig det rigtige.
Ja, hvis du vælger en type, der er beregnet til fugt, og monterer på en tæt, ren flade som flise eller glas. Damp og vandsprøjt er hårdt ved gummibaserede klæbere.
Rul dem forsigtigt af med fingeren eller en plastspartel, og brug derefter et limfjernermiddel, der passer til underlaget. Test altid på et lille område først, især på maling og plast.